MAD · DRIKKE · GRAFIK · KUNST · FOTOGRAFI · MUSIK · BOLIG · GENBRUG · ØKOLOGI · HÅR · PLEJE · SKÆG · OVERSKÆG · INSPIRATION · KAFFE · AARHUS

12.4.11

Vores nye spisebord!







Vi har længe gået og drømt om at få et nyt spisebord - et som vi kan være mange mennesker omkring, og som er "custom-made". Både fordi at det gør det unikt og til vores eget, og så er der også noget budget der skal overholdes:)!

Vi har derfor købt et sæt sorte HAY-bordben (loop stand table), og fået lavet en rigtig lækker bordplade dertil:

Vi fandt nogle "Douglas"-planker på dba.dk, som havde lagt og lagret siden "stormen i 2005". De var 6 meter lange, og måtte derfor skæres til og behandles lidt. Men efter noget saven, høvlning og pudsning med sandpapir, blev det endelig færdigt. Det er 2 meter langt, og består af 3 planker á 25x200 cm. Helt perfekt! Til sidst er det blevet behandlet med sæbe(spåner)vand.
Alt i alt har det ikke kostet mere end ca. 1300,-

Nederst ses vores gamle spisebord, som nu ligger på hemsen og venter på at blive solgt...

Magasinet 87HUNDREDE


I mit arbejde som AD-elev hos reklamebureauet super·ego i 8700 Horsens - har jeg mange feeede opgaver. En af dem er bl.a. vores helt eget "gratis livsstils magasin - 87HUNDREDE". Et magasin som bliver omdelt i Horsens og omegn 4 gange årligt. Vi bestræber os altid på at skabe en masse spændende artikler om mere eller mindre kendte danskere, i og omkring Horsens, om boligstuff, mode, og alt hvad der ellers rør' sig i Byen. Alt sammen krydret med spændende billeder og et fedt grafisk layout.

Udover selve magasinet, er der en masse ekstra gak og gøgl ved sådan et magasin, som f.eks. facebook og  vores egen hjemmeside www.87hundrede.dk, hvor der tit kommer nye videoer, konkurrencer, billeder, blogs og andet. Det er mega sjovt og lærerigt at arbejde med et magasin som 87HUNDREDE.

Ovenover kan du se vores seneste "bag kameraet"-video, som viser hvordan vi lavede forsiden magasinet i marts måned. Filmet og redigeret af mig:)

Enjoy!

28.3.11

Grove gulerodsboller


Solen skinner, det er mandag, fridag og der er gulerødder i køleskabet ; Så var jeg da nødt til at bage gulerodsboller! Det er nogen grove nogen af slagsen- det er dejligt!

3 groftrevne gulerødder

Dejen er helt klistret, så man former bare noget der ligner boller, med to skeer

Lige kommet ud af ovnen, lige til at guffe i sig!

Opskriften er en kombination af flere gulerodsbolle-opskrifter jeg har fundet her og der:

35 g gær
6 dl vand
1 dl cremefraiche
1 tsk salt
1 spsk honning (sukker kan også bruges)
3 groftrevne gulerødder
100 g femkornsblanding
100 g havregryn
100 g fuldkornsmel
hvedemel

Gæret opløses i lunken vand, Så tilsættes cremefraiche, salt og honning- rør lidt..
Så tilsættes de revne gulerødder, og herefter kornblanding, havregryn og mel.
Hvedemelet har jeg ikke skrevet mængde på, for det skal bare hældes i under omrøring indtil konsistensen er god! Den skal være tilpas klistret, men alligevel slippe siderne af skålen.
Rør i ca 3 min, og lad så dejen hæve i skålen i 1 time.
Dejen er så klistret, så det kan ikke nytte noget at stikke fingrene i, så tag 2 spiseskeer og form nogle klatter i passende størrelse.. Lad dem hæve på pladen i 30 min.
Tænd ovnen på 225 grader og bag bollerne i 15-20 min.. Så begynder det snart at dufte:)

22.3.11

Højkant i Århus





Højkant er en lille designbutik og værksted på Skt. Pauls Kirkeplads i Aarhus. Her er fyldt med specielle og 
unikke designs, i form af både tøj, smykker, accessories, illustrationer og billeder, som kan købes med hjem:-)


Vi elsker bl.a. deres strikkede butterflys i alle mulige farver.


www.hojkant.dk


Bonus Info: 
1. august 2008 åbnede Line Dyrholm, (designeren bag LINEDYR) i samarbejde med Maria Louise Arvidsson butik og værksted i Århus.

16.3.11

ANBEFALING - PHUCISME




I mit arbejde som AD-elev hos reklamebureauet super·ego, har jeg været så heldig at stifte bekendtskab med multikunstneren Phuc Van Dang - hvis brand hedder PHUCISME. Jeg har flere gange anbefalet hans mange projekter - og selvfølgelig rost dem til skyerne, da jeg er ret vild med hans stil. PHUCISME laver bl.a. (jeg nævner i flæng) street-art, grafik, plakater, keramik, smykker og udsmykning af lokaler/udstillinger/ m.m.

Lige nu er PHUCISME ude med seneste kollektion: ZERO POINT FIVE - som er en keramisk serie af "fine Bone China" - med en overskuelig grafiske streg (bogstaveligt talt) - der gør at du kan sammensætte serien som du vil. Top-karakter til PHUCISME herfra.

15.3.11

Ménage á deux?


Der skal to til tango? Tea for two? Arghh...! Velkommen til 2 KANT - vores helt nye blog, som vi er mega spændte på at komme i gang med! Vi har endelig fået "designet" siden så flot som muligt - og nu er vi klar til at bombardere dig med billeder, anbefalinger, inspiration og alt det der som vi selv syntes er "so hot right now":-)